Blog

Blog

Mere

Følg på facebook
Booking
Fryser jeg
Han danser på sin søns grav

Kinderægget Stein og de tavse forfattere

Fryser jegPosted by Martin Fri, January 17, 2014 11:32:30
I den forgangne uge har man i litteraturmiljøet diskuteret, hvorvidt det var i orden, at Politikens litteraturredaktør er blevet medlem af det femmands udvalg under Statens Kunstfond, som uddeler penge til danske forfattere. Peter Nielsen, hans kollega fra Information, har været stejlt mod udnævnelsen, nogle har bakket ham op, andre sagt imod. I går brød kulturminister Jelved sin stabile absence og fortalte, at man tog højde for køn, geografi og faglighed, når man sammensatte udvalgene, men at begrebet magt var uvedkommende. "Det er helt irrelevant," sagde hun. Det mener jeg ikke. At være litteraturredaktør på Politiken er den vægtigste mediepost i dansk litteratur. Det er alt rigeligt. At Jes Stein Pedersen oveni denne magt skal have beføjelser til at uddele fondsmidler på statens vegne er mig helt ubegribeligt. Primært fordi jeg finder det uhensigtsmæssigt, at man i et lille miljø som det litterære, koncentrerer så megen forskelligartet magt hos et menneske, og sekundært fordi det er noget rod. Lad mig give et eksempel: Jes Stein anmelder en dansk roman med fem hjerter, og to måneder senere skal han tage stilling til om denne skal have legat eller ej. Anmeldelsen kommer til at virke som en art forhåndstilkendegivelse, gør den ikke? Er fem hjerter et arbejdslegat og seks det stor treårige? Hvad angår magtens irrelevans er Jelveds synspunkt allerede tilbagevist i praksis. Jeg er stort set den eneste danske forfatter som offentligt har kritiseret udnævnelsen af Jes Stein. De mange forfattere, som jeg er venner med på Facebook, plejer ikke at have problemer med at finde det gamle blækhus, men i denne sag har de været tavse. Knugende tavse, var jeg lige ved at skrive, og det tror da fanden. Et er at lægge sig ud med Politikens litteraturredaktør, noget andet at risikere bad standing i legatudvalget, og i tilfældet Stein kan man altså nu slå to fluer med eet smæk. Jeg forstår, at Jes Stein er beæret, men jeg mener, at han burde have tilsidesat forfængeligheden og takket nej.

  • Comments(8)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by punanicrusher2000 Mon, September 01, 2014 09:05:38

FUCK DU ER GRIM DIN STORE KÆLLING SKRID

Posted by Martin Tue, January 28, 2014 10:55:36

Hvem er man? Jeg ville da ikke tøve med at kritisere mine børns tandlæge. Underligt eksempel.

Posted by Martin Gerup Sat, January 18, 2014 21:44:45

Man passer også på med at kritisere ens børns tandlæge. Man kan mene at skoletandplejen er for dyr, for dårlig. Hvad som helst. Men ens egne børns skoletandplejer burde naturligvis få det dobbelte i løn. Det er dybt irrationelt, men alligevel, det er bedst at være på den sikre side

Posted by Martin Gerup Sat, January 18, 2014 21:44:40

Man passer også på med at kritisere ens børns tandlæge. Man kan mene at skoletandplejen er for dyr, for dårlig. Hvad som helst. Men ens egne børns skoletandplejer burde naturligvis få det dobbelte i løn. Det er dybt irrationelt, men alligevel, det er bedst at være på den sikre side

Posted by Martin Gerup Sat, January 18, 2014 21:43:43

Man passer også på med at kritisere ens børns tandlæge. Man kan mene at skoletandplejen er for dyr, for dårlig. Hvad som helst. Men ens egne børns skoletandplejer burde naturligvis få det dobbelte i løn. Det er dybt irrationelt, men alligevel, det er bedst at være på den sikre side

Posted by Trisse Gejl Sat, January 18, 2014 14:11:25

Det er bestemt en principiel problemstilling. Man har jo også taget højde for inhabilitet, du kan ikke uddele legater til din kone eller projekter du selv er involveret i fx. Men denne form for mulig inhabilitet er ikke skrevet ind noget sted, og den handler ikke kun om Kunstfonden, men om et statsligt apparat med alle dets udvalg.
Jeg vil ikke her mene noget om Jes Stein-sagen, ved at der er stærke holdninger til den, jeg vil blot reagere på én ting, som netop afgået medlem af kunstfonden: Det er forundrende, grænsende til magisk, at teksten taler. Når man sidder med så mange ansøgere og deres tekster mærker man straks usædvanlig kvalitet. Det er ikke sikkert alle i udvalget er enige smagsmæssigt, men som regel kan man dog blive enige om at denne her tekst rejser sig i forhold til andre. Det er formentlig skide irriterende, hvis man netop har givet den forfatter to stjerner, men min overbevisning er, at man som litteraturmenneske simpelthen ikke kan kæmpe imod en god tekst. Man KAN ikke. Og det er meget underligt. Jeg er helt med på det principielle i det her, ligesom Bukdahl anmelder bøger fra Forfatterskolen, som han sidder i bestyrelsen for. Jeg ved ikke om det er forkert, jeg ved ikke om det kræver professionalisme at skille kasketterne ad, jeg er måske naiv, men jeg tror, at hvis man virkelig tænder på litteratur, så bøjer man sig i støvet for en virkelig god tekst.
Og det der med at tro at man som forfatter er supersej, hvis man tør kritisere en UHH litteraturredaktør OG kunstfondmedlem, forudsætter den præmis at litteratur ikke læses som litteratur, men alene er en undskyldning for at chikanere mennesket bag.
Selv blander jeg mig åbenlyst ikke fordi jeg har taget mine tre år, jeg har taget mine tæsk, har blandet mig, har været vred i radioen, vi havde Grøndahlsagen og hold da op han fik skabt en perfid og irrationel debat. Jeg håber bare jeg har ret: At Jes Stein er et virkeligt litteraturmenneske, der ikke kan kæmpe imod. Jeg VIL tro det. Det er min primærerfaring at sådan er det. Så det er jeg sikker på at han er. Mennesker er sjældent todimensionelle, de gribes. Det principielle må ministeriet så forholde sig til, for det er relevant. Jes Stein har sagt ja til en post han af ministeren er blevet bedt om. Hvis det er en fejl, skal krudtet først og fremmest rettes mod ministeriet i rette tid til at sætte det nye udvalg om to år. Lige nu er det blevet en personsag mere end en principsag. Men sådan går det tit i forfatterverdenen.

Posted by Adda Djørup Fri, January 17, 2014 12:47:13

Jeg ved ikke. Jeg tror ikke at det medfører bad standing at kritisere udnævnelsen af et legatmedlem. Med mindre medlemmet er meget uprofessionel. Måske er jeg naiv. Uanset: Jeg synes også at udnævnelsen af kritikere til legatudvalg er betænkelig. Men er udnævnelsen af forfattere ikke også det? Og af ikke-forfattere? Og af universitetsansatte - der vel i den grad er med til at skabe kontemporær kanon? Sandt nok. Spørgsmålet er sat på spidsen når det er selveste Politikens litteraturredaktør. Men stadig. Er det ikke til syvende og sidst det enkelte udvalgsmedlems professionalitet, der gør udslaget?

Posted by Agnete Braad Fri, January 17, 2014 11:52:29

Du har fuldstændig ret. Man burde have udpeget en anden. Jeg kan godt forstå, han har sagt ja, og jeg tror sådan set han er dygtig nok til ikke at blande kasketterne sammen, det er jeg ikke bekymret for. Men jeg synes, det er bekymrende at Marianne Jelved slet ikke kan se, at man helst skal undgå sådan en magtkoncentration, hvilket det ved gud er. Det er ikke hans opgave at sige nej, hvem vil ikke have en vaffelis mere? Det skulle bare ikke kunne lade sig gøre at udpege ham.