Blog

Blog

Mere

Følg på facebook
Booking
Fryser jeg
Han danser på sin søns grav

Tisvilde

Fryser jegPosted by Martin Fri, July 19, 2013 13:14:34
Anden del fra Tisvilde:

Hvad er der indeni et overklasseløg?

"Vig bort, Satan!" Jeg læser højt af Evangeliet og ved siden af mig står Mia Lund Rao i præstekjole. Vi er i Pakhuset, et gammelt skinnehus ved Tisvildeleje Station, som jeg og en masse andre laver kulturgøgl i hver sommer heroppe,. Luksushippier! som min far plejede at vrænge, når ham med det velplejede lange hår og hans lækre rødhårede dulle steg ind i den åbne sportsvogn på Vagtelvej. Jeg forstod aldrig helt, hvor problemet lå.

Kanonhalløj, som vores foretagende kaldes, åbner nøjagtig samtidig med Uge 29 i Tisvilde, altså den event, for sådan hedder det vel, hvor Casper Christensen og nogle natklubdrenge fra inde København forsøger at rykke Hellerupugen i Skagen til Tisvilde. Få en masse rige herop, simpelthen og holde fire dages fest for dem på Bio-Bistro, Tisvildelejes traditionsrige restaurant og sommerdiskotek.

Er det et statement, at vi åbner med en gudstjeneste? Helt bestemt. Gud, videnskab og litteratur begynder vi med eller nogenlunde, hvad vi forestiller os må være antitesen til Uge 29 nede på Bistroen. Og det er en succes. Alle pladser i huset er besat og ude foran sidder folk i aftensolen. Vores publikum ligner akademikere, og en del af dem kan få gratis buskort. Mias prædiken handler om fristelser, død, kærlighed og om, at alt det, vi holder mest af, også er det, som volder os størst kvaler. Men trængte vi så i gennem med vores statemnet? Overhovedet ikke. Nøjagtig da vi delte oblater ud i Pakhuset, fik de bøf på Bio-Bistro. Der er intet nyt i, at den kulturelle klasse, os sagde hundene, har et horn i siden på den økonomiske ditto, og som det altid har været, er den kamp ensidig. De rige er fuldkommen uinteressede i at kæmpe. De aner ikke, at der overhovedet er en kamp.

Uge 29 eventen blev skudt i gang med et cykelløb, og dramaturgien lod en del tilbage at ønske. Cykelhold kom dalrende fra alle sider, intet opløb, ingen målstreg. Alle var vindere og i specialdesignede dragter. Dagen gennem havde håndværkere arbejdet på at skærme Bio-Bistro; sikre den mod uvedkommende. Først byggede man en sluse foran restauranten, så opsatte man et højt stålhegn og burede de rige inde.

Det lykkes mig at komme på gæstelisten til aftenens fest på Bio-Bistro. Jeg skal læse op af min nye roman, Fryser Jeg, foran Pakhuset, og det går glimrende, Jeg gemmer stykket med Mesterslikkeren fra Ørby til sidst, og flere ryster på hovedet, da jeg annoncerer min afgang. Det gør du bare ikke! siger en DR2 pige, som er så kulturradikal, at hendes celler er opbygget af PH og ikke DNA. Det gør du bare ikke! siger en anden kvinde, og hun er faktisk fra Hellerup, men, som en del af de andre velhavende fra Tisvilde, er hun for fin til sådan at stå i bur med de lyserøde skjorter. Hun er ikke vulgær, som det hedder.

Klokken er omkring midnat, og inde i rigmandsburet er det lettere kaotisk. Fire hundrede mennesker er stuvet sammen på en halv håndboldbane, gårdhaven, og foran Bistroen står hundrede mennesker i kø og venter på at blive tjekket af en dørmand med gæsteliste i hånden og intercom i øret.

Vi går rundt om buret og finder en smutvej ind.

Løb! Løb! råber moderedaktricen. Hun har været med til aftenens middag, og som jeg kan forstå på hende, er eventen ikke et sted, man bør forbinde sit personlige brand til. Hun overvejer at gå på Helenekilde Badehotel og sidde i ro og mag, siger hun, men gør ikke de store anstrengelser for at komme af sted.

I stedet får vi gin-tonics.

Der sker noget på Bistroen, der er et buzz, og jeg genkender det fra Cannes eller Capri eller lignende steder, hvor mange rige stuver sig sammen, fordi nogen eller noget har fortalt dem, at det er et vigtigt sted at være, og det er jo ikke væsentligt anderledes end, når vi andre er til åbningsfest på Copenhagen Dox. Bortset fra drikkevarerne, selvfølgelig. De har magnumflasker med Moët et Candon på bordene. Isspande, for Guds skyld. Isspande er alfa omega, for de hæver en flaske Grey Goose vodka, og det så eftertrykkeligt, at man fra eventmagernes side kan kræve fem tusinde kroner for et bord med tre flasker af den slags.

- Vi er gået over til at drikke vodka, fortæller en yngre god bekendt med herloviansk baggrund, og han er ikke en af de riges dumme børn, men dannet og skarp og spiller glimrende klassisk klaver. Han bestiller en Jack og cola i baren og en Heineken til mig. 145 kroner.

- i Nullerne drak vi champagne, og man kunne få en flaske Moët på Nasa for seks hundrede, men så kom krisen og pludselig ville de have femten hundrede for den.

- Hvad koster sådan en flaske Grey Goose i indkøb, siger jeg.

- Omkring 3-400 ink. moms, siger han, men natklubfolkene får kick back. De får refunderet en del af pengene fra Hennesy, som ejer Grey Goose. Fordi de vælger at føre deres mærke.

For en gangs skyld lever noget op til forventningerne. Folk ser virkelig ud, som man forestiller sig det. Kvinderne er høje og lyshårede og dyrt klædt. Mændene er korthårede, trækkene regelmæssige og øjnene forvent med sejr.

- Der kommer jo også mange mennesker til vores fester, siger en af mine venner, som ligeledes har platte sig ind ad bagindgangen. Men når man forsøger at komme gennem mængden til vores fester, flytter folk sig og prøver at hjælpe hinanden. Her kigger de bare den anden vej og bliver stående.

- Så kom plastikpatterne til Tisvilde, siger en ældre byræv.

- Er de ikke for unge til at få lavet bryster? siger jeg.

En attenårig pige passerer. Hun har en frisk e-skål under blusen og de står lige ud i luften.

Inde i Bistroen er der diskotek. En dj forsøger ihærdigt og rokker selv for bag pulten. Men det er op ad bakke. Alle vil stå uden for, og ingen gider danse til filterhouse. Langs væggene i restauranten sidder unge fyre ved købte borde. Det er vip-loungen, og den er indikeret af et velvet rope. De har en flaske magnumchampagne i isspand foran sig, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad de borde har kostet. Men de mangler nogen at blære sig for. Der er højst halvtreds mennesker i lokalet. Min unge datter har været på Simons et par gange og fortæller, at de unge Hellerupdrenge køber borde derinde og vinker pigerne til. Man viser stil, som det hed i rockersprog fra halvfjerdserne. Det betød, at man stod med armene over kors og kiggede ud i luften.

- Jeg får fanme lyst til at stille mig op på en stol og holde en tale, siger en lokal vismand, som, fremgår det, er til stede mod sin vilje. Hvad der har lokket ham hen til eventen, og hvorfor han ikke forlader den, står hen i det uvisse.

- De mennesker her tror, at de er vilde og grænseoverskridende, men i virkeligheden er de verdens største tryghedsnarkomaner. De gør nøjagtig, som de plejer. De ser kun de samme. Det er som et løg. Man kan blive ved med at pille lag af og indeni er der intet. Ja, bortset fra, at det er der jo i løg.

Det hele sluttede ved femtiden, og i dag står terrassen, som om intet er hændt. Borde og stole på rækker. I aften begynder det hele forfra.

  • Comments(4)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by AnnaLea Thu, July 25, 2013 20:23:52

Indblikket i Tisvilde når helt til Ibiza - Tak Martin! - føler næsten at jeg er der.

Posted by Malene Dietz Fri, July 19, 2013 16:33:05

Det er så spot on fantastisk sjovt at sidde og læse det her. Fedt at en med Tisvilde hjertet på det rette sted giver sit besyv med både inde og udenfor buret. Keep writing

Posted by Jeppe Marsling Fri, July 19, 2013 15:50:47

Tak for tekst. "Men når man forsøger at komme gennem mængden til vores fester, flytter folk sig og prøver at hjælpe hinanden. Her kigger de bare den anden vej og bliver stående." - er virkelig et sjovt og sigende billede på forskellen mellem dem, som er mere selvoptagne end sociale, og dem som er mere sociale end selvoptagne. Med reference til dit første bidrag i Politiken, "den lukkede fest" - og den åbne

Posted by Simons iPhone Fri, July 19, 2013 15:16:35

Tisvilde-reportagen... Årets danske mediedille. Men det her er den originale vare!