Blog

Blog

Mere

Følg på facebook
Booking
Fryser jeg
Han danser på sin søns grav

Tisvilde

Fryser jegPosted by Martin Sat, July 20, 2013 14:46:11

Man kan stadig stemme radikalt i Tisvilde efter Uge 29

De kom, de røg i bur, og de tog hjem igen. De riges indtog i Tisvilde forløb udramatisk, og vi har stadig bedre smag.

- Skal vi tage noget mdma og have gruppesex?

Festen er fortsat hjemme hos os. Solen er for længst stået op og nede på loppemarkedspladsen står en gruppe yngre og danser omkring en smadret Hanomag. Det hele er i stpre træk gået, som det plejer. Vi har holdt åbningsfest i Kanonhalløj og trukket de sædvanlige fem hundrede fra den kreative klasse; mennesker, som får børnene passet og ryger den årlige joint. Jeg har brugt halvanden time på at overtale dj´en Christian d´Or til at komme og spille til vores afslutningsfest, og jeg brugte fadøl og Fisk som pression, Hvad han sagde, aner jeg ikke. Senere havde jeg den årlige samtale med hende filmproducenten, som synes, at jeg skriver scchhiiide godt og vil mødes for at drøfte det filmmanus, som skal sige en masse om vores generation. Show me the money!

Aftenens store spørgsmål har været, om de kom ned til os, og de er altså Uge 29 i Tisvilde, en event, ja, det hedder det vel, som går ud på, at Casper Christensen og nogle kumpaner inde fra en natklub i København vil lokke alle de mennesker, som plejer at frekventere Skagen i denne uge, op til Tisvilde.

: Vi har lejet hele lortet i fire dage, står der på deres Facebookside, og her skal lortet forstås som Bio-Bistro, en af byens hæderkronede restauranter og sommerdiskoteket over dem alle. For at holde uvedkommende ude af festen, som man skal stå på gæsteliste for at komme ind til, har de opsat et højt stålhegn om terrassen. Fem hundrede rige i tyverne med isspande på bordene, og det evige sponsorat fra Moët et Chandon hængende i nakken. Og det er måske et meget godt sted at illustrerere forskellen på dem og os, for hvorfor i alverden gider de at give en formue for en småsur champagne? Hvorfor drikker de ikke Launois Millesime inde fra Jørgen Krüff i Snaregade, i stedet for det sprøjt. Fordi det kræver en indsats, bliver vi enige om på terrasen. Først skal man indse, at Moët et Chandon ikke er en god champagne, og det kræver dels, at man gider, og kan, smage den slags, og at man derefter er i stand til at løsrive sig fra gruppepresset. Dernæst skal man reflektere sig frem til, at en champagne, som bruger uanede ressourcer på markedsføring formentlig bruger tilsvarende færre penge på selve produktet, og når det er gjort skal man i gang med at undersøge, hvem der bruger kræfterne det rigtige sted, og hvor man i givet fald kan erhverve det. Er man ihærdig nok ender man altså nede hos Krüff i Esprit du vins, og Launois Millesime koster 270 kroner flasken og er klasser over Moët. Jeg var dernede sidst jeg skulle lave en større middag, fordi jeg havde set for mig, at en mild champagne ville gå godt med min forret af avocado og stenbiderrogn.

- Hvordan er fordelingen mellem rogn og avocado? spurgte han og kiggede længe op i erindringspunktet, før han præsenterede mig for Launois. Grundighed, ihærdighed, at gøre sig umage; den slags dyder.

Min ven stylisten spiste med nogle modevenner nede hos de rige i går, og der var en time mellem retterne og to til osten, men det smagte godt, og vinen fik de gratis.

- Der var mange med det der preppy look, siger han. Kostskoledrenge i cashmere-pullovers fra Commes des Garcons. Kvinderne var i kedeligt, dyrt tøj. Malene Birger, Stella Mccartney. Men det var dejligt at komme over til jeres fest bagefter. Det var en rigtig fest, hvor man talte sammen. Ovre hos dem gav man et kindkys og gik videre.

Selvfølgelig har der været en masse brok og fnidder i byen. De fastboende var meget skeptiske, da de læste om projektet, for åbenlyst rige har aldrig tilhørt Tisvilde. Penge er fine at have, men man skal ikke flashe dem, og så er der selvfølgelig alt det med værdierne. Læser de overhovedet bøger? Man fik det svar fra Bistroen, at der ville komme halvandet hundrede mennesker op, plus tredive i alder, og at alt ville være, som det plejer. Det er nu ikke sandt, men den ventede intervention er udeblevet. Man kan stadig stemme radikalt i Tisvilde efter Uge 29. Tilbage står mindet om en Hornsleth-installation: Vesten på overdrevet, fire hundrede rige i bur. Fred være med dem.

: I er for real! siger en ung adelsmand til mig nede til vores fest. Spiller vi Billie Jean? Helt sikkert.

Der tales lidt om optrækkeri i krogene. De desserterede rige har en fornemmelse af, at de er blevet tørret i røven. Fem tusinde for tre flasker vodka i isspand, og hvad var alt det med Casper Christensen? Han viste sig aldrig i byen, men stod ikke desto mindre først i pressemeddelelserne. På Mallorca, fortæller nogen. Vidste han ikke det på forhånd? Er det virkelig sådan fat, at man har brugt hans navn, som lokkemad? Forbrydelsernes omfang er til at overskue, vil jeg mene.

Livet går videre i Tisvilde. Vi køber vores grøntsager hos Kolsbækmanden, drikker økologis Loire-vin og spiser jomfruhummerhaler. Mayonnaisen rør vi selv.

- Jeg kan ikke se, hvorfor folk skulle være bange for, at der er fire dages fest på Bistroen, siger den lokale ejendomsmægler, og jeg er næsten ked af at skrive det, men han er altså - også - en forstandig fyr. Rummelig som få.

- Vi har fjorten dage heroppe, hvor der larmes og danses, og sådan er det bare. Hvis man ikke kan holde det ud, kan man jo lejet sit hus ud eller købe et ude i Tibirke Bakker. Måske kan vi lære noget af hinanden. Måske køber en af de rige et hus heroppe, og så tjener jeg lidt penge og kan bruge flere på at sponsere byens kulturliv.

Uge 29 er snart forbi, og i næste uge kommer Peter Bastian.

Der blev hverken gruppesex eller mdma.

  • Comments(0)//www.martinkongstad.dk/#post2