Blog

Blog

Mere

Følg på facebook
Booking
Fryser jeg
Han danser på sin søns grav

Bare rolig, Trine, der står pik i næste sætning

Fryser jegPosted by Martin Wed, August 28, 2013 20:43:30

Fryser Jeg Dagbog - femte del

Smagsdommerne tog min bog under behandling tirsdag aften, og den folkekære jazzsangerinde Trine-Lise Væring benyttede lejligheden til at hive en besynderlig, og meget udbredt, påstand op af den hat, hun ikke havde på.

Min bog var ekskluderende, ikke inkluderende, sagde hun. Den var indforstået.

Den påstand har jeg hørt før, faktisk så mange gange, at der danner sig et tydeligt mønster: Fælles for alle de, der gennem tiden har benyttet sig af påstanden, er, at de selv har forstået det hele. Trine-Lise Væring vidste altså, om nogle ikke nærmere definerede andre, at de ikke ville forstå bogen.

Hun forstod, andre ville ikke forstå.

Bogen falder i tre akter. Mand møder kvinde, mand kæmper for at holde på kvinde, mand mister kvinde. Dén handling tror jeg, de fleste forstår; enten fordi de selv har gennemlevet noget lignende eller, hvis ikke det er tilfældet. fordi de har truffet konstruktionen i en film eller en popsang.

Trine-Lise Værings argument knyttede sig til en passage i bogen, hvor jeg-fortælleren siger om en ældre fyr, at han akkurat vidste, at Miles lavede Kind of Blue før Bitches Brew, og ja, det er indforstået. Ikke for Trine-Lise Væring som livet gennem har sunget svært tilgængelig folkekær jazz, men for en del andre, og det er faktisk meningen. Jeg-fortælleren er nede i meget subtile koder, og på den måde viser forfatteren, at miljøet er gennemstrømmet af disse.

Hvilke konsekvenser får denne indforståede miljøbeskrivelse?

Hvis læseren, som Trine-Lise Væring, er bekendt med koden kan han/hun ubesværet læse videre. Er han/hun ikke bekendt med koden kan han/hun google titlerne og finde ud af, at der er tale om to Miles Davis plader. Man kan også bare læse videre. Der står pik på næste side, og så er man på sporet igen.

Jeg har, som skrevet, været udsat for påstanden før, og da jeg for år tilbage forelagde dette for min gode ven Peter, sagde han:

Alt det med, at noget er indforstået er noget vrøvl. Når man først siger det ind i en mikrofon, er det ikke indforstået længere.

Malk de Koijn digtede i en stor fælles hashpsykose et univers ved navn Langestrand. Der var et hip-hop tivoli og en fyr kaldet Jimmy Daggerthuggert. Jeg fattede ikke en brik, da jeg hørte det første gang, men jeg blev nysgerrig. Det samme blev en masse andre, og ti år senere sang tredive tusinde med på Roskilde Festival. Alle var indforståede sammen.

Klovn er en utroligt indforstået metaserie bygget på Casper og Franks forstørrede medievirkelighed. Trods de mange koder lykkedes det for serien at nå et stort indforstået publikum.

Der er for tiden en verdensomspændende nordisk krimibølge. Konflikterne er til at forstå; nogen er myrdet, hvem har gjort det og hvorfor? Bølgens store kommercielle succes skyldes, tror jeg, det særlige nordiske touch. Det indforstået nordiske, kunne man sige; et andet sindelag end det angelsaksiske eller franske, en anden geografi, dårligere vejr. Noget kunne altså tyde på, at det indforståede også kan inkludere folk eller få dem til at interessere sig for miljøer eller lande, som de før havde mindre kendskab til.

Måske kræver det ikke det store at orientere sig i ukendt territorie. Man kan for eksempel sagtens indleve sig i en western uden at have stort forhåndskendskab til lassokastning og tromlepistoler.

Måske kan det indforståede ligefrem være en styrke, og jeg tror, at de forholdsvis lukkede kredse, som jeg nu har beskrevet i to bøger, vinder ved at have alle koderne med. Man lukker ikke døren ved at indvie læserne i det nordiske sindelag eller den kulturelle klasses koder. Man åbner en verden.

Smagsdommerne er et tv-program på DR-K.



  • Comments(6)//www.martinkongstad.dk/#post10